Susanne Stærk
Direktør, MIT basic
http://www.mitbasic.dk
Gennem 5 år har jeg samarbejdet med Claus Hoffmann omkring udvikling af Hydro Texaco's kundecenter.
Som ledelsesrådgiver og træner er det altafgørende for resultatet, at ledelsen i organisationen viser en vilje til at nå målene. Med Claus Hoffmann har det været nemt at få organisationen med i mål.
Claus Hoffmann har, på de områder jeg har været involveret i, været en særdeles tydelig, inspirerende, motiverende og deltagende leder, der har opsat og forfulgt målene sammen med sine ledere og medarbejdere.
Claus Hoffmann uddelegerer samtidig med, at han viser interesse for opgaverne.
Han sparrer med ledere og medarbejdere og har, i den tid jeg har kendt ham, set det som et personligt mål at udvikle ikke bare forretningen men i høj grad også de mennesker, der arbejder med ham.
Det har været udviklende, konsekvent, inspirerende og motiverende at samarbejde med Claus Hoffmann, som jeg giver mine bedste anbefalinger som partner i en forandrings- og udviklingsproces.

