Åben for nye udfordringer

Claus Hoffmann

Home / Blog / Dansk detailhandel kan vinde kampen

Dansk detailhandel kan vinde kampen

Dansk detailhandel sidder med trumferne når det gælder e-handel

Henrik Theil fra FDIH udtalte i Børsen ”Det virker jo indlysende at lave en webbutik, når alt peger på, at det kan øge salget både online og i den fysiske butik”.

I en tid med begrænsede ressourcer er der endnu mere fokus på hvor ressourcerne giver højest udbytte på kort sigt, og her er internettet måske ikke det mest indlysende sted. Der findes ingen lavt hængende frugter på dette område. Når det så er sagt, er jeg enig i at den danske detailhandel er ved at miste grebet i sine kunder, fordi detailhandlen sover i timen, mens internetbutikker som f.eks ASOS.com sætter sig på den nye generation af forbrugere.I min tid som salgsdirektør og internet ansvarlig i en af Danmarks største energivirksomheder og med mere end 13 års erfaring på området, har jeg selv stået med mange af de udfordringer detailhandlen oplever i dag, og jeg forstår godt den handlingslammelse, der har bredt sig. Jeg husker stadig blandingen af suset og handlingslammelsen jeg mærkede, da jeg som e-business ansvarlig første gang besøgte Silicon Valley i år 2002.Løs op for handlingslammelsenJeg har selv haft gode erfaringer med at løse op for handlingslammelsen ved at starte hele e-handels debatten ved 2 simple spørgsmål:

1) Hvis argumentet for at gå i gang med en internetbutik er at vores konkurrenter har sådanne løsninger, vil det være naturligt at rejse spørgsmålet om vi i vores virksomhed har en strategi der siger at vi skal følge vores konkurrenter uanset hvad de foretager sig? Ja eller nej.

2) Hvis argumentet for at gå i gang med en internetbutik, er at nye spiller på marked via internettet kan lave forretningsmodeller/løsninger som kan slå os ihjel, vil det være naturligt at rejse spørgsmålet om vi i vores virksomhed med vores historie, kompetencer, brand og kundedatabase/fysiske placeringer ikke burde kunne gøre det bedre. Viden ingen udefrakommende kan opnå over natten. Vi som virksomhed sidder med alle trumferne.

På baggrund af ovennævnte bør det være klart for de fleste i detailhandlen, at man lige nu sidder inde med trumferne i form af viden, gode indkøbsaftaler, stærke brands, erfaring fra logistik opgaver, kanalkonflikt problematikker etc., og at man skal udnytte disse trumfer fremadrettet, præcis som man altid har gjort.

Den fremadrettet udfordring med e-handel

Nu hedder den fremadrettede udfordring så salg på internettet, e-handel og det må man så sætte ressourcer af til at få integreret i sin drift, nøjagtig som hvis man åbnede en ny fysisk butik.

Jeg mener den manglende succes for dansk detailhandel skyldes at man ikke har haft tilstrækkelige fokus på sine trumfer, samt at salg på internettet, e-handel er endt som en marketing opgave, og ikke som det den burde, en drift opgave i salgsafdelingen.

Noget jeg selv har kunnet konstatere ved besøg hos mere end 25 virksomheder i de seneste år. Onlinesalg i form af e-handel er en ny driftsmæssig udfordring, så lad en af virksomhedens trumfer, salgsafdelingen komme til. Konkurrencen er stor men dansk detailhandel kan sagtens vinde, men kun hvis man tør spille sine trumfer i tide. Tiden er inde.

 

>> <<